Customer Service Manager
Vi søger en erfaren customer service manager med et uovertruffet servicegen, et køligt overblik i længerevarende processer og et struktureret mindset. Du bliver en vigtig brik i den daglige logistikhåndtering, hvor mange alsidige opgaver skal følges til dørs, og deadlines skal overholdes i tæt samarbejde med produktion, indkøb, salg og kunder.
Er du selvkørende, fleksibel, og vil du være en del af et succesrigt og innovativt firma med vækstambitioner? Så tilbyder vi en enestående mulighed for at være med til at blive en del af vores team i Ebeltoft. Vi har store ambitioner og højt til loftet.
Din primære opgave er at være kundens agent in house, hvor du sikrer, at alt glider nemt fra ordremodtagelse til afsendelse, men opgavepaletten er bred og vil bl.a. indebære:
- Ordremodtagelse og bekræftelse
- Planlægning af større ordre med inddragelse af andre afdelinger
- Agere tovholder på processer og dokumentation ved større ordre
- Kundeservice og anden korrespondance i relation til ordrehåndtering
- Tilbudsgivning på reservedele og forbrugskomponenter
- Booking og koordinering af nationale og internationale sø-/luf-t/vej-transporter
- Effektivisering af logistikprocesser
- Vedligehold og kvalitetssikring af master data i ERP-system
Du er udadvendt og serviceminded, ser muligheder fremfor begrænsninger og er nysgerrig på mennesker såvel som systemer. Din sociale side er veludviklet, og du skaber naturligt tætte relationer med kollegaer, er vellidt hos kunder, men evner samtidig at sætte dig selv i respekt.
Du har erfaring fra en lignende stilling, og kan se dig selv, som den, der samler de løse ender, når projekter skal følges til dørs. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med international fragt samt kendskab til Business Central 365/Dynamics Navision. Du mestrer både dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Vi tilbyder dig et alsidigt job i en travl virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og præget af gensidig hjælpsomhed.
Kunne du tænke dig at være en del af vores team, vil vi meget gerne høre fra dig. Samtaler afholdes løbende med tiltrædelse snarest muligt. Er der spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Rune Bliksted på tlf. 23 80 83 48.
WANT TO HEAR MORE ABOUT WHAT WE CAN DO FOR YOUR COMPANY?
Send your contact details and we will get back to you as soon as possible.
“GreenOil is an innovative company, passioned and specialized in oil filtration. Our patented solutions are well proven, and are recognized as efficient, economical and sustainable solutions, which have resulted in satisfied and loyal customers.“
Location
Erhvervsparken 10
8400 Ebeltoft
Denmark
Contact Us
Email: info@greenoil.dk
Phone: +45 87 52 00 84
Fax: +45 87 52 00 85