Teamleder til produktion og lager

Har du teknisk snilde, erfaring med at lede en produktion og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem flere afdelinger? Så er du muligvis vores kommende teamleder, som vil være med på GreenOil’s vækstrejse og kan videreudvikle vores erfarne produktion.

GreenOil er en 100% ordreproducerende virksomhed, kendt for sin fleksibilitet, høje specialisering og kvalitetsløsninger til marinen og procesindustrien. Netop nu er vi på udkig efter en robust og vedholdende teamleder til produktionen, som kan optimere arbejdsgange og lede den daglige dont. Du skal hovedsageligt deltage aktivt i produktionen, men kan se frem til et varierende arbejde, hvor du vil være en del af processen, fra et anlæg bestilles i produktionen, til det står pakket til levering. Mere specifikt får du følgende ansvarsområder og opgaver:

  • Finplanlægning af den daglige produktion og sikring af klar og åben kommunikation til indkøb, logistik og salg
  • Afstemning af den daglige kapacitet samt ressourcer
  • Fremstilling af anlæg og filtre
  • Test af filterunits og sikring af kvalitet
  • Pluk af varer til kundeordrer

Du refererer til direktør, Rune Bliksted. Din arbejdsplads bliver i Ebeltoft.

Hvad skal du kunne?

  • Du er 100-meter mester i at lede en stabil og effektiv produktionsenhed, og dermed vant til at løfte et stort ansvar i en virksomhed med højt flow
  • Du er en hands-on og synlig teamleder, som stortrives i en selvkørende rolle
  • Dit overblik er køligt, for hos os hersker pionerånden, og rammerne sættes til tider af de vilkår, som opstår
  • Solid erfaring med samling af tekniske produkter
  • Det falder dig naturligt at gå forrest i dit team, hvor dine kommunikative evner er uovertrufne, så du nemt opbygger tillidsfulde relationer til kollegaer og styrker den enkelte medarbejder og teamet som hele
  • Viden og evne til at skabe og understøtte forandring på en måde, så folk følger dig
  • Du sætter en ære i at levere resultater af høj kvalitet til den aftalte tid

Hvilken kollega er du?

  • En handlingsmand/-kvinde med et praktisk øje for at få tingene gjort. For dig er opgaven først løst, når løsningen kører i praksis
  • Du tager initiativ og engagerer andre med din positive tilgang. Du har masser af energi og går ikke af vejen for en dårlig joke
  • Du er ambitiøs, har en høj standard og har lyst til at vokse med vores virksomhed.
  • Du evner at se tingene fra flere perspektiver, men også at skifte fokus og prioritet, når det er nødvendigt.

Hvilke slags kollegaer får du?

Hos GreenOil Standard er der fart over feltet, og vi får løbende nye kollegaer, nye opgaver og nye muligheder, det gør også at vi hele tiden udvikler os, imens vi holder fuldt fokus på løsninger som gavner skibsfarten både for besætning, bundlinje og CO2-udledning.

Vi har let til latter, højt til loftet og værdsætter socialt samvær. Vores ambitioner er høje, selvom vi har fødderne solidt plantet i den jyske muld. Vil du med på holdet, så hører vi gerne fra dig. Samtaler afholdes løbende med tiltrædelse snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så ring gerne til vores direktør Rune Bliksted på tlf: 23 80 83 48.


GreenOil er en teknologibaseret virksomhed, der har udviklet og patenteret unikke måder at rense og levetidsforlænge smørende og hydrauliske olier for at opnå store CO2-reduktioner og økonomiske besparelser.

GreenOil er etableret i 2008 og beskæftiger 9 medarbejdere. Virksomheden har de senere år skiftet fra at være en udviklingsvirksomhed til en fuldintegreret virksomhed med salg, marketing, udvikling og produktion. GreenOil har et stort internationalt vækstpotentiale og har de seneste par år etableret repræsentation i det meste af Europa og dele af Fjernøsten og henvender sig primært til marine- og procesindustrien.

WANT TO HEAR MORE ABOUT WHAT WE CAN DO FOR YOUR COMPANY?

Send your contact details and we will get back to you as soon as possible.

“GreenOil is an innovative company, passioned and specialized in oil filtration. Our patented solutions are well proven, and are recognized as efficient, economical and sustainable solutions, which have resulted in satisfied and loyal customers.“

 

Location

Erhvervsparken 10
8400 Ebeltoft
Denmark

 

 

Contact Us

Email: info@greenoil.dk

Phone: +45 87 52 00 84

Fax: +45 87 52 00 85