Produktions- og lagermedarbejder
GreenOil, som er beliggende i Ebeltoft søger en produktions- & lagermedarbejder med teknisk snilde og hænderne skruet rigtigt på. Er du selvkørende, fleksibel og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde af høj kvalitet? Vil du være en del af et succesrigt og innovativt firma med vækstambitioner? Så er du måske den vi leder efter.
Vi tilbyder en enestående mulighed for at være med til at bringe bæredygtig teknologi på markedet indenfor oliefiltreringsløsninger, som sikrer kunderne store CO2- og økonomiske besparelser. Du bliver en del af et team, hvis opgave er at sikre den daglige produktion, hvor du vil være en del af processen, fra et anlæg bestilles i produktionen, til det står pakket til levering.
Dine primære opgaver bliver:
- Klargøring af færdigproducerede filterunits
- Pluk af varer til kundeordrer
- Pakning, klargøring samt booking af forsendelser
- Varemodtagelse
- Test af filterunits
- Fremstilling af filtre til anlæg
Vi ønsker os, en som er:
- Er disciplineret og ansvarsbevidst i tilgangen til dine opgaver
- Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- Har erfaring med samling af tekniske produkter
- Er god til at arbejde i teams og løfte i flok
- Påpasselig og omhyggelig i udførelsen af dit arbejde og sætter en ære i at levere resultater af høj kvalitet til den aftalte tid.
- Har truckcertifikat
Du har erfaring og forståelse for betydningen i at arbejde med produkter, hvor din indsats har direkte indflydelse på kvalitet og kundetilfredshed. Du har formentlig erfaring fra lager/forsendelse/produktion, og det er væsentligt, du har hænderne skruet rigtigt på, så du kan sikre kvaliteten i eget arbejde og er indstillet på at varetage forskelligartede tekniske opgaver. Du skal kunne se dig selv i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor pionerånden hersker, og hvor rammerne til tider sættes af de krav, som opstår. Vi tilbyder dig et alsidigt job i en travl virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og præget af gensidig hjælpsomhed.
Kunne du tænke dig at være en del af vores team, vil vi meget gerne høre fra dig. Samtaler afholdes løbende med tiltrædelse snarest muligt. Er der spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rune Bliksted på tlf. 23 80 83 48.
GreenOil er en teknologibaseret virksomhed, der har udviklet og patenteret unikke måder at rense og levetidsforlænge smørende og hydrauliske olier for at opnå store CO2-reduktioner og økonomiske besparelser.
GreenOil er etableret i 2008 og beskæftiger 9 medarbejdere. Virksomheden har de senere år skiftet fra at være en udviklingsvirksomhed til en fuldintegreret virksomhed med salg, marketing, udvikling og produktion. GreenOil har et stort internationalt vækstpotentiale og har de seneste par år etableret repræsentation i det meste af Europa og dele af Fjernøsten og henvender sig primært til marine- og procesindustrien.
WANT TO HEAR MORE ABOUT WHAT WE CAN DO FOR YOUR COMPANY?
Send your contact details and we will get back to you as soon as possible.
“GreenOil is an innovative company, passioned and specialized in oil filtration. Our patented solutions are well proven, and are recognized as efficient, economical and sustainable solutions, which have resulted in satisfied and loyal customers.“
Location
Erhvervsparken 10
8400 Ebeltoft
Denmark
Contact Us
Email: info@greenoil.dk
Phone: +45 87 52 00 84
Fax: +45 87 52 00 85