Logistikkoordinator

GreenOil, som er en produktionsvirksomhed beliggende i Ebeltoft, søger en erfaren logistikkoordinator, der brænder for at servicere kunder og har evnen til at holde fokus på operationelle koordinationsopgaver. Som logistikkoordinator vil du blive en vigtig brik i den daglige logistikhåndtering, hvor mange alsidige opgaver skal følges til dørs, og deadlines skal overholdes i tæt samarbejde med produktion, indkøb, salg og kunder.

Er du selvkørende, fleksibel, og vil du være en del af et succesrigt og innovativt firma med vækstambitioner? Vi tilbyder en enestående mulighed for at være med til at bringe bæredygtig teknologi på markedet inden for oliefiltreringsløsninger, som sikrer kunderne store CO2– og økonomiske besparelser. Du bliver en del af et team med store ambitioner i en organisation med højt til loftet.

Med øje for kundeoplevelsen sikrer du en pålidelig ordrehåndtering. Du har et struktureret mindset, god talforståelse samt et planlægningsgen, som giver dig forudsætningerne til at skabe overblik over ordrer, kapacitet samt at prioritere og planlægge eget arbejde. Din primære opgave er at planlægge, således leveringstider og effektivitet kan overholdes, men opgavepaletten er bred og vil bl.a. indebære:

  • Ordremodtagelse og bekræftelse
  • Planlægning af produktion samt forsendelser
  • Kundeservice og anden korrespondance i relation til ordrehåndtering
  • Tilbudsgivning på reservedele og forbrugskomponenter
  • Booking og koordinering af nationale og internationale sø-/luft-/vej-transporter
  • Effektivisering af logistikprocesser
  • Vedligehold og kvalitetssikring af master data i ERP-system

Du er udadvendt og serviceminded, ser muligheder fremfor begrænsninger og er nysgerrig på såvel mennesker som systemer. Din sociale side er veludviklet, og du skaber naturligt tætte relationer med kollegaer, er vellidt hos kunderne, men evner samtidig at sætte dig selv respekt.

Du har tidligere arbejdet med logistik, planlægning eller spedition. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med international fragt, da vores kunder er i hele verden og kendskab til Business Central 365 / Dynamics Navision vil ligeledes være en fordel. Du er fleksibel, ikke bange for at tage fat, når det gælder, og du mestrer både dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Du skal kunne se dig selv i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor pionerånden hersker, og hvor rammerne til tider sættes af de krav, som opstår. Vi tilbyder dig et alsidigt job i en travl virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og præget af gensidig hjælpsomhed.

Kunne du tænke dig at være en del af vores team, vil vi meget gerne høre fra dig. Samtaler afholdes løbende. Er der spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Rune Bliksted på tlf. 23 80 83 48.

WANT TO HEAR MORE ABOUT WHAT WE CAN DO FOR YOUR COMPANY?

Send your contact details and we will get back to you as soon as possible.

“GreenOil is an innovative company, passioned and specialized in oil filtration. Our patented solutions are well proven, and are recognized as efficient, economical and sustainable solutions, which have resulted in satisfied and loyal customers.“

 

Location

Erhvervsparken 10
8400 Ebeltoft
Denmark

 

 

Contact Us

Email: info@greenoil.dk

Phone: +45 87 52 00 84

Fax: +45 87 52 00 85